Eksempler på kønsmainstreaming

Eksempel Aarhus Universitet

Titel:

Ligestillingshandlingsplan

 

Baggrund:

De seneste års ligestillingsarbejde og rapporten "Køn i forskning" har peget på det særlige problem, som de yngre kvinder i en forskerkarriere står med, nemlig at de pga. barsels- og forældreorlov kan være forhindret i at fremlægge samme omfang af videnskabelige produktioner/publikationer som deres jævnaldrende mandlige kolleger. Det er konstateret, også internationalt, at det giver mening at tage hensyn til dette forhold.

 

Formål:

At rette op på skævheden mellem kønnene i AUs rekruttering af forskere, idet man ikke kun vil tage hensyn til kvantiteten af videnskabeligt arbejde men også til kvaliteten af dette arbejde, og det videnskabelige potentiale, der ligger heri.

 

Indhold:

Vurderingen af kvalifikationer hos ansøgere til forskerstillinger skal tage højde for, om ansøgere har været på barsels- eller forældreorlov, da det kan have indflydelse på omfanget af den videnskabelige produktion i den relevante bedømmelsesperiode. Bedømmelsesudvalgene skal således også vurdere ansøgeres videnskabelige potentiale frem for alene at vurdere omfanget af ansøgeres videnskabelige produktion i perioden forud for ansøgningen.

 

 

Eksempel Beskæftigelsesministeriets departement

Titel:

Organisering af det fremtidige mainstreamingsarbejde.

 

Baggrund:

Der er fortsat brug for en koordinerende indsats blandt de personer, der arbejder med mainstreaming i styrelserne.

 

Formål:

Fastholdelse af og udbygning af viden om mainstreaming ved hjælp af erfaringsudveksling og kompetenceudvikling ikke mindst forslag til uddannelsesinitiativer om mainstreaming i samarbejde med Beskæftigelsesministeriets Kompetence- og Udviklingsenhed (BKU)

 

Indhold:

Projektet ikke afsluttet

 

 

Eksempel Arbejdsskadestyrelsen

Titel:

Kønsmainstreaming af erhvervssygdomsfortegnelsen

 

Baggrund:

Styrelsens opgørelser viser, at skønt flere kvinder end mænd anmelder arbejdsskader, får flere mænd anerkendt arbejdsskader.

 

Formål:

At undgå uberettigede kønsforskelle i anerkendelse af anmeldte arbejdsskader.

Indhold:

At tilpasse påvirkningskravene for anerkendelse af arbejdsskader, så der tages højde for eventuelle kønsbetingede forskelle.

 

 

Eksempel Beskæftigelsesministeriets departement

Titel:

Projekt om kvinders graviditetsfravær og arbejdsmiljømæssige forhold

 

Baggrund:

I analysen af det danske sygefravær er der ikke taget særskilte initiativer til at reducere graviditetsbetinget fravær. I de seneste 20 år er der i mange lande sket en stigning af sygefravær blandt gravide i arbejde.

 

Formål:

At reducere kvinders graviditetsfravær. At øge beskæftigelsesudbudet. At mindske risikoen for kvinders udstødning fra arbejdsmarkedet i forbindelse med graviditet og barsel.

 

Indhold:

Projektet ikke afsluttet

Eksempel Kulturarvsstyrelsen

Titel:

Redegørelse for indkøbspolitikken 1983 - 2003 på syv danske kunstmuseer

 

Baggrund:

Et § 20 spørgsmål fra Folketinget

 

Formål:

At afdække, hvor stor en andel af de indkøbte værker af nulevende kunstnere er skabt af hhv. mandlige og kvindelige kunstnere.

 

Indhold:

Redegørelsen kan ses på Kulturarvsstyrelsens hjemmeside www.kuas.dk

. Undersøgelsen viste, at der fortrinsvis indkøbes er værker af mandlige, nulevende kunstnere. Se redegørelsen for nærmere detaljer.

Eksempel Sorø Akademi

Titel:

Piger og Teknologi

 

Baggrund:

IBM havde tidligere lavet et lignende projekt for folkeskoleelever, formålet var at få flere unge piger til at vælge en karriere inden for IT-sektoren. Derfor kontaktede IBM Sorø Akademi med henblik på at lave et projekt for gymnasieelever.

 

Formål:

At skabe unge pigers interesse for en karriere inden for IT/at nedbryde det kønsopdelte arbejdsmarked.

 

Indhold:

Projektet bestod af to "temadage". På den første temadag kom flere kvindelige mentorer, ansat på IBM på besøg på gymnasiet, de gav 1.g-pigerne på Sorø Akademi værktøjer til at designe deres egen hjemmeside. Pigerne blev delt op i gruppe og skulle så lave en hjemmeside om et valgfrit emne. Hver gruppe af piger blev knyttet til en kvindelig mentor som havde gjort karriere i IBM. Den anden temadag bestod af et besøg på IBM for de elever der havde deltaget på den første temadag. På besøget fik de unge piger information både om hvad det vil sige at gøre karriere i IBM, men i større grad hvad en karriere inden for IT-sektoren generelt går ud på. Projektet har været en stor succes blandt eleverne.

Eksempel Videns- og Formidlingscenter for Socialt Udsatte

Titel:

Undersøgelse af hjemløse kvinder

 

Baggrund:

Der påbegyndes en undersøgelse af hjemløse kvinder, idet der ofte ikke har været et kønsperspektiv på de hjemløseproblematikker der arbejdes med.

 

Formål:

Formålet er at sætte fokus på om hjemløshed konstituere sig anderledes for kvinder end mænd. I forlængelse heraf fokuseres der på om indsatsen til hjemløse kvinder bør være forskellig end den indsats som rettes til mandlige hjemløse.

 

Indhold:

Eksempel Arbejdsmarkedsstyrelsen

Titel:

Ligestilling i Aktiveringsindsatsen

 

Baggrund:

I både anden og tredje fase af implementeringsperioden havde mange af regionerne fokus på at indtænke ligestilling i aktiveringsindsatsen. Formålet med indsatsen var at finde metoder og redskaber til at vejlede og inspirere ledige og jobsøgere til at bruge aktiveringsredskabet til at søge mod og opnå erfaring med job indenfor områder med gode beskæftigelsesmuligheder, samt at inspirere flere kvinder og mænd til at søge mod kønsutraditionelle jobområder.

 

Formål:

Omdrejningspunktet for arbejdet i denne fase var de lediges beskæftigelsesmål. Målet med indsatsen var at påvirke de ledige i udvalgte faggrupper til at vælge andre beskæftigelsesmål, typisk i forbindelse med handlingsplansamtalen. Faggrupperne blev valgt i regionerne ud fra regionale arbejdsmarkedspolitiske overvejelser om, hvor der var mange ledige med mål, som beskæftigelsessituationen gjorde urealistiske..

 

Indhold:

Dokumentation af udgangspunktet: Man havde set i første fase, hvor vigtigt det er at have viden om de konkrete forhold i regionen, før man begynder arbejdet. En beskrivelse af: hvor står vi, og hvor vil vi hen, blev fra starten et vigtigt fundament for indsatsen sammen med viden om, hvordan arbejdet hidtil havde været tilrettelagt, og hvad effekten havde været. Dokumentationsfasen blev en vigtigt led i planlægningen af, hvor der var behov for at sætte ind, og i den efterfølgende opfølgning på arbejdet. Dialogbaserede læringsmetoder: Der blev i regionerne anvendt forskellige dialogbaserede læringsmetoder, hvor det centrale var at kombinere den eksisterende erfaring og faglige ekspertise blandt medarbejdergrupper bredt set med den ligestillingsfaglige viden og ekspertise. For en uddybende beskrivelse henvises til beskrivelse under aktivitet E under dette punkt. Målbare resultater: Som eksempel på nogle af de resultater, der blev opnået kan nævnes at: - Andelen af ledige med fagbetegnelsen kontorassistent forud for IHP, der beholdt kontorassistent som beskæftigelsesmål faldt fra 1. kvartal 2001 til 1. kvartal 2002 fra 57% til 50%. -Andelen af lediges beskæftigelsesmål, der retter sig mod områder med aktuelle eller potentielle flaskehalse steg i forsøgsperioden fra 11% til 22%. Det har ikke været muligt at vurdere den langsigtede effekt af dette arbejde. Det skyldes dels at selve aktiveringsprocessen er lang - Resultater viser sig først senere. Dels at indsatsen på sin vis er vanskeligere end formidlingen. Der skal ikke alene, som i formidlingen, fokuseres på allerede eksisterende og måske oversete kvalifikationer. Der skal også overbevises om ønskeligheden og nødvendigheden af nye kvalifikationer og kompetencer.

Eksempel Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration

Titel:

Pulje: Støtte til pige-væresteder.

 

Baggrund:

Pige-værestederne er hovedsageligt rettet mod de ressourcesvage etniske minoritetspiger. Nogle etniske minoritetspiger har store identitetsmæssige spørgsmål. Det kan være spørgsmål om, hvordan de vil leve deres liv i det danske samfund. For nogle handler det om, hvilken uddannelse de skal vælge, mens andre overvejer, om de i det hele taget skal uddanne sig. I pige-værestederne får de unge mulighed for at drøfte og tilegne sig viden om flere af disse grundlæggende spørgsmål, der kan bidrage til at motivere dem i forhold til lektier og fremtidige uddannelses- og erhvervsmuligheder.

 

Formål:

Hovedformålet er at fremme pigernes sociale integration i det danske samfund, samt deres viden om og motivation vedrørende uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder. Pigerne opnår endvidere et øget udbytte af den almindelige undervisning.

 

Indhold:

I samarbejde med landsdækkende og lokale frivillige organisationer samt biblioteker ydes støtte til etablering af lektieordninger og debatdage med temaer som identitet, kvinderoller og fremtiden. Værestederne lægger endvidere hus til drøftelse og tilegnelse af viden om uddannelse og arbejde gennem eksempelvis besøg fra oplægsholdere, ligesom værestederne rummer diverse kulturelle aktiviteter, hygge, snak og udflugter. Der er afsat omkring 250.000 kr. fra ministeriets pulje til styrkelse af indsatsen mod familierelateret vold, tvangsægteskaber mv. blandt etniske minoriteter. Foreløbigt er udviklet fem pigeværesteder. Det forventes, at yderligere 4 andre væresteder vil blive oprettet under den eksisterende økonomiske ramme.

Eksempel Arbejdsmarkedsstyrelsen

Titel:

Tilskudsjob til nedbrydning af det kønsopdelte arbejdsmarked

 

Baggrund:

En kortlægning af anvendelsen af løntilskudsansættelser i kommunalt regi viser en klar tendens til, at kvinder visiteres til de traditionelle kvindefag og mænd til de traditionelle mandefag.

 

Formål:

De områder kvinder typisk visiteres til er fagområder i beskæftigelsesmæssig tilbagegang, hvorfor selve jobperspektivet i løntilskudsansættelsen er yderst ringe. Formålet er, at fremme kommunale løntilskudsansættelser i job med gode jobperspektiver samt til kønsutraditionelle jobområder.

 

Indhold:

Med udgangspunkt i dokumentationen igangsætter regionen i 2005 et arbejde, der sigter på at opnå en markant forandring af fordelingen i formidling af mænd og kvinder til løntilskudspladserne.

Eksempel Plantedirektoratet

Titel:

Mainstreamingprojekt 2 - sikring af ligestilling i Plantedirektoratets kontrolinstrukser.

 

Baggrund:

Et af Fødevareministeriets 5 mainstreamingprojekter.

 

Formål:

At sikre, at Plantedirektoratets kontrolinstrukser ikke indeholder forhold, der betyder, at mandlige og kvindelige kontrollører stilles forskelligt i forhold til at gennemføre kontrolopgaven tilfredsstillende.

 

Indhold:

Plantedirektoratet har foretaget en analyse af, hvorvidt kontrollerede landmænd og virksomheder modtager den samme kontrol, uanset om kontrollen udøves af mandlige eller kvindelige kontrollører. Som resultat af projektet indgår mainstreaming i forhold til udarbejdelse af kontrolinstrukser nu som et fast element i forbindelse med den løbende gennemgang af kontrolinstrukserne og ved udarbejdelse af nye instrukser.

Eksempel Arbejdsmarkedsstyrelsen

Titel:

Udarbejdelse af diverse understøttende materiale.

 

Baggrund:

Arbejdsmarkedsstyrelsen har løbende udsendt diverse forskellige materialer om ligestilling og mainstreaming.

 

Formål:

Formålet er at understøtte AF-regionernes ligestillingsarbejde generelt og konkret. Målgruppen for materialerne har været ligestillingskonsulenterne, regionernes ledelser og alle medarbejdere i beskæftigelsesindsatsen.

 

Indhold:

Der har igennem årene været udsendt kvartalsvise nyhedsbreve, pjecer og bøger, herunder de såkaldte arbejdsnotater med meget forskelligt ligestillings relevant indhold. Det sidste arbejdsnotat nr. 30 blev udsendt i 2002 - 'En del af hverdagen' var en antologi med de første erfaringer fra AF med at anvende mainstreamingsstrategien. Derudover har styrelsen igennem en årrække udsendt og revideret såkaldte redskabspapirer om ligestillingsarbejdet i AF. Disse papirer står overfor en revision i forbindelse med overgangen til ny teknologi og ny struktur for beskæftigelsesindsatsen.

Eksempel Forskningsstyrelsen

Titel:

De to køn skal have lige muligheder for at søge forskningsrådene

 

Baggrund:

Forum vedtog i 2000 en ligestillingspolitik, der som sit ene hovedformål havde at sikre de to køn lige muligheder for at søge forskningsrådene. Forud for vedtagelsen af ligestillingspolitikken var gået en konstatering af, at mænd og kvinder har forskellige ansøgningsmønstre, der kan have forskellige årsager, her iblandt forskellige placeringer i forskerkarrieresystemet, idet kvinderne ofte befinder sig i første del af dette system og i højere grad end mænd er ansatte i midlertidige stillinger.

 

Formål:

Initiativet har dels haft til formål at øge bevidstheden og skabe lige muligheder. Bevidsthedsniveauet er øget gennem udarbejdelse af løbende og offentliggjorte statistikker, der beskæftiger sig med de to køns andel af hhv. ansøgninger og bevillinger, størrelserne af disse samt forskellen på ansøgningsmønstre i fht. de søgte virkemidler.

 

Indhold:

Statistikkerne har medvirket til en større erkendelse af forholdene og viden om hhv. mænd og kvinders ansøgningsmønstre. I nogle råd har dette ført til udvikling og prioritering af særlige virkemidler - eksempelvis post.doc stipendier, der især retter sig mod forskere, der er ved at finde sig til rette i en forskerkarriere. Nogle råd har endvidere iværksat særlige initiativer, der har rettet sig mod en speciel målgruppe. Det gælder bl.a. Statens Humanistiske Forskningsråd, der i 2003 slog 2-4 forskningsprofessorater op til det underrepræsenterede køn samt Statens Sundheds videnskabelige Forskningsråd, der i 2000 slog et forskningsrådsprofessorat op i intern medicin. I begge disse tilfælde blev der opnået dispensation fra Ligestillingsloven til at give kvindelige kandidater positiv særbehandling således, at kvinder blev foretrukket i tilfælde, hvor kandidaterne var lige kvalificerede. Udover disse initiativer har rådssystemet også udmøntet programmidler, der har været rettet mod yngre forskningsledere og yngre forskere generelt.

Eksempel Udenrigsministeriet

Titel:

Generel kompetenceudvikling af medarbejdere i ligestillingsaspekter i udviklingsbistanden

 

Baggrund:

Ligestilling er et tværgående hensyn i dansk bistand. Der er løbende tilbud til medarbejdernes til at udvikle deres kompetencer til at arbejde med ligestillingsaspekter i bistanden.

 

Formål:

At udbrede kendskabet til den nye ligestillingsstrategi og udvikle medarbejdernes kompetencer til at arbejde med ligestillingsaspekter i bistanden.

 

Indhold:

Eksempler på kursustilbud: - Danidas Center for Kompetence Udvikling udbyder regelmæssigt kurser i mainstreaming af kønsaspekter til interesserede medarbejdere. - Ligestilling indgår desuden i før-udsendelseskurser for Danidarådgivere og de af ministeriets medarbejdere, der skal arbejde med bistand. Under disse kurser undervises der i ligestilling under et særskilt punkt om "Gender Equality and Poverty Reduction". - Nyansatte AC medarbejdere er i år under deres uddannelsesforløb blevet undervist i arbejdet med kvinder fred og sikkerhed og sikkerhedsrådsresolution 1325. Undervisningen fandt sted i forbindelse med et indlæg om Udenrigsministeriets befatning med humanitært arbejde.

Eksempel Forsvarets Personeltjeneste

Titel:

Mainstreaming af forsvarets kerneproduktion - Internationale operationer

 

Baggrund:

Forsvarsministeriet og Udenrigsministeriet fremsendte i juni 2005 et tværministerielt dokument til Folketinget. Dokumentet beskriver en række danske initiativer til implementering af FN Resolution 1325 vedr. kvinder, fred og sikkerhed. Med dokumentet forpligter forsvaret sig til at gennemføre en undersøgelse af, hvordan implementeringen af resolutionen kan styrkes i forhold til forsvarets kerneproduktion.

 

Formål:

Formålet med projektet er overordnet at sikre, at forsvarets internationale engagement bliver kønsmainstreamet.

 

Indhold:

1. fase: Afdækning af muligheder for at understøtte FN Resolution 1325 målsætninger. 2. fase: Formulering af tiltag. 3. fase: Implementering af tiltag, herunder opbygning af faglige kompetencer til at vurdere og håndtere kønsaspektet som en integreret del af de internationale aktiviteter. Forsvarets står overfor at skulle i gang med initiativets første fase.