Eksempler på kønsmainstreaming i kommunerne

Eksempel fra Københavns kommune

Titel:

Køn i Folkesundhedsindsatsen

Baggrund:

Folkesundhed København gennemfører en række initiativer med henblik på at fremme sundheden blandt Københavnerne. Generelt tænkes i risikogrupper. En lang række projekter er derfor målrettet de grupper af befolkningen, der er mest udsatte i sundhedsmæssig forstand: kortuddannede, psykisk syge, ældre samt grupper med anden etnisk baggrund end dansk. I forhold til nogle problematikker er det relevant at indtænke køn.

Formål:

At indtænke køn når det er relevant, for at sikre den bedst mulige indsats.

Indhold:

Eksempler:

  1. Cykelkursus for kvinder med etnisk minoritetsbaggrund

  2. Baggrund: Mange kvinder med etnisk minoritetsbaggrund rører sig kun lidt og er ikke særligt mobile.
    Formål: At øge fysisk aktivitet, uafhængighed og jobmuligheder.
    Indhold og resultater: Der er stor interesse for kurserne.
  3. Rygestopkurser for taxachauffører
  4. Baggrund: Taxachauffører har generelt et stillesiddende og stressende arbejde med øget risiko for sygdom.
    Formål: At udvikle et tilbud om hjælp til rygestop, som tager hensyn til de særlige vilkår, som de arbejder under. Det kræver blandt andet, at der arbejdes med at ændre gruppens kulturelle betragtning af rygning som et symbol på maskulinitet. Projektet igangsættes i 2005. Flere oplysninger kan fås hos Folkesundhed København på tlf. 35 30 31 31 eller folkesundhed@suf.kk.dk.

 

Eksempel fra Ringkøbing Kommune

Titel:

Aktiv igen

Baggrund:

Mænd med langvarig ledighed som har deltaget i mange aktiverings- og revalideringstilbud uden resultat, og som har et alvorligt misbrug af alkohol/stoffer, og som har deltaget i diverse afgiftningsforløb uden resultat.

Formål:

At skabe individuelt tilrettelagt forløb, hvor der fokuseres på at forbedre mændenes sociale problematikker og netværk. Samtidig arbejdes der på at fastholde mændene i diverse aktiveringstilbud, eller uddannelsesforløb med henblik på ordinær beskæftigelse eller beskæftigelse på særlige vilkår.

Eksempel fra Randers Kommune

Titel:

Udarbejdelse af kønsopdelt lønpolitisk redegørelse

Indhold:

Udarbejdelse af en konsistent kønsopdelt lønstatistik til brug for en lønpolitisk redegørelse, der fremover bør følge de obligatoriske ligestillingsredegørelser. Der henvises til ligestillingsredegørelsens diskussionsoplæg: Lige løn for samme type arbejde. Ligeløn er et knæsat princip i lovgivningen, men virkeligheden viser desværre, at der endnu er langt igen til, at der er opnået reel ligeløn for kvinder og mænd ved samme type arbejde. Generelt er der nok ligeløn mellem kvinder og mænd i den forstand, at alle kvinder som mænd får en grundløn, der som udgangspunkt er ens og fastlagt i centrale aftaler og overenskomster. Forskellene mellem kvinders og mænds løn konstateres oftest i fordelingen af de centralt og lokalt aftalte faste tillæg på kvinder og mænd. Det er derfor et centralt emne i ligestillingsarbejdet i Randers Kommune, at kende den faktiske tilstand på lønområdet. Har vi ligeløn, eller gør der sig også her kønsbestemte forskelle gældende i lønudviklingen?
Det bør undersøges: Om vi som lønforhandlere belønner de funktioner, arbejdsopgaver, arbejdsområder, arbejdsresultater og arbejdsindsatser eller kvalifikationer, som kvinderne står for på samme måde og i samme grad, som vi belønner mændene?
Lever kvinderne i samme grad som mændene op til de formulerede lønkriterier, lønpolitikker og personalepolitikken?
Tillægger vi de arbejdsfunktioner, de resultater og den arbejdsindsats kvinder står for, lønmæssig værdi i samme omfang og grad som de arbejdsfunktioner, de resultater og den arbejdsindsats, mænd står for?
En redegørelse vil kunne tage sit udgangspunkt i de gennemsnitslønninger, som økonomiafdelingen p.t. er ved at få afklaret til brug for lønsumsstyringen. Løndatasystemet kan sagtens håndtere en kønsopdeling. Den aktuelle lønudvikling kan følges tæt, hvis man foretager en analyse af den årlige fordeling af Ny lønpuljen. For eksempel kan nævnes, at Aalborg Kommunes ligestillingsudvalg i en årrække har gennemført en lønpolitisk redegørelse og påvist, at der faktisk ikke er lige løn for lige arbejde. Det betyder også at ledere og tillidsrepræsentanter får skærpet opmærksomheden på de opstillede lønkriterier og på ligestillingsaspektet. Der indstilles, at der nedsættes en arbejdsgruppe, der får til opgave at udvikle en konsistent metode til brug for den lønpolitiske- og kønsopdelte lønstatistik, samt at udarbejde en lønpolitisk redegørelse set i et ligestillingsperspektiv.

Initiativtager:

Direktionen

Eksempel fra Ejby Kommune

Titel:

Speed-busters

Baggrund:

En overdødelighed i forhold til tallene på landsplan blandt unge mænd i Ejby Kommune pga. høj fart i trafikken.

Formål:

At ændre unges trafikkultur.

Indhold:

Påvirkning af unge gennem mange forskellige tiltag, som de unge selv har stået for. Det 4-årige projekt er afsluttet og evalueret i år. Antallet af trafikulykker med unge involveret er faldet med 36 % på de 4 år. Der er ingen trafikdræbte unge i Ejby i perioden.

Eksempel fra Århus Kommune

Titel:

Mainstreaming i ældreplejen

Baggrund:

Via analyse at finde ud af, om tilbuddene i dag målretter sig mod begge køn og mod danske ældre og ældre med anden etnisk baggrund, samt at synliggøre ressourceanvendelse.

Formål:

At sikre tilbud i Ældreplejen, der tiltrækker både kvinder og mænd af såvel dansk som anden etnisk baggrund, samt at afdække, om visitationen er kønsneutral.

Indhold:

Projektet vil dels indeholde en analysedel, der afdækker ressourceanvendelse for begge køn / etnicitet, en spørgeskemaundersøgelse blandt de ældre samt en fremadrettet indsats på baggrund af de indkomne resultater. Afvikles i efteråret 2005.

Eksempel fra Hundested Kommune

Titel:

Flere mænd i trænings- og aktivitetscentret

Baggrund:

Trænings- og aktivitetscentret på ældreområdet oplevede at kun kvinder tilmeldte sig. Dels blev det opfattet som en "dameting" dels er der flere ældre kvinder end ældre mænd. Vi er i den situation - at det er vanskeligst at få mændene til at komme og deltage i aktiviteter - men mandegruppen er et tiltag, som har givet pote. Situationen er også den, at kvinder lever længere end mænd. Derfor er der også flere kvinder målgruppen for trænings- og aktivitetscentret.

Formål:

At mænd også benytter tilbuddene i trænings- og aktivitetscentret på ældreområdet.

Indhold:

Der er oprettet en speciel gruppe for mænd i trænings- og aktivitetscentret hvor aktiviteterne er rettet mod mænd. Tiltaget har været en succes, antallet af mænd i trænings- og aktivitetscentret er steget, og mandegruppen er nu et permanent tiltag.

Eksempel fra Københavns Kommune

Titel:

Kompetenceopbygning

Baggrund:

Kønsmainstreaming kræver viden om køn og ligestilling samt om konkrete metoder til mainstreaming. Derudover er det nødvendigt at formidle gode eksempler på mainstreaming for at udbrede metoden. Derfor er det nødvendigt at udbrede viden om mainstreaming og opbygge medarbejderes og lederes kompetencer på området.

Formål:

Opbygning af kompetencer til at arbejde med kønsmainstreaming blandt ledere og medarbejdere i kommunen.

Indhold:

Det Centrale Ligestillingsudvalg har gennem de seneste år stået i spidsen for at afholde forskellige møder og seminarer med henblik på uddannelse af ledere og medarbejdere samt at skabe fokus. Møderne og seminarerne er gennemført som åbne tilbud i kommunen. Derudover har særligt Kultur- og Fritidsforvaltningen sat fokus på emnet blandt andet i hovedsamarbejdsudvalget og på et seminar for alle forvaltningens ledere. Flere oplysninger om den tværgående indsats kan fås hos ligestillingskonsulent Charlotte Gerhauge på tlf. 33 66 20 75 eller cg@okf.kk.dk. Oplysninger om Kultur- og Fritidsforvaltningens indsats kan fås hos Marianne Møller Pedersen på tlf. 33 66 30 10 eller marmoe@kff.kk.dk.

Eksempel fra Sallingsund Kommune

Titel:

Projekt Servicemedarbejder 2004

Baggrund:

Projektet blev iværksat som et beskæftigelsesfremmende tilbud til kontanthjælpsmodtagere, der blandt andet grundet personlige forhold, såsom tidligt moderskab, havde svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Deltagere var unge mødre.

Formål:

At få en afklaring af de problemstillinger, som hindrer den enkelte deltager i en fastholdelse på arbejdsmarkedet eller i uddannelsessystemet

Indhold:

Indhold: Praktisk arbejde, motion, madlavning og andre behagelige, individuel undervisning, gæstelærere, besøg på virksomheder og institutioner, virksomhedspraktikker. Gennem forløbet opnåede deltagerne i forskelligt omfang personlig afklaring og fik mulighed for at opøve færdigheder (herunder sociale kompetencer) med henblik på at styrke deres arbejdsmarkedsparathed.

Eksempel fra Roskilde Kommune

Titel:

Køn, Karriere og identitet

Baggrund:

Unges valg af uddannelse og karriere er meget præget af, at drenge holder fast i den traditionelle opfattelse af mandefag, mens pigerne er mere tilbøjelige til at rykke ind på mændenes domæne. På sigt vil det skabe problemer for drengene, der vil se deres valgmuligheder blive indsnævret, og for samfundet vil det bl.a. være svære at rekruttere medarbejdere til pleje- og omsorgsområdet.

Formål:

At få eleverne og ikke mindst drengene til at vælge bredere indenfor uddannelsesområdet, samt øge elevernes og deres forældres opmærksomhed på nogle ubevidste faktorer, der kan ligge bag valget af karriere.

Indhold:

Der blev gennemført en temauge, hvor eleverne besøgte pigeuddannelser - frisør og service, drengeuddannelser - Landtransportskolen. Der var mulighed for at prøve drenge og pigeidrætsgrene - boksning og ridning. Der blev set på kønsroller i musikvideoer og skrevet ansøgninger til utraditionelle job. Der var besøg af unge, der havde valgt utraditionelle karrierer, en mandlig sygeplejerske, en kvindelig mekaniker. I dansk blev der læst og skrevet digte om identitet, i engelsk drøftedes problematikken med udgangspunkt i filmen Billy Elliot og i matematik blev der lavet statistik over sammenhængen mellem køn og uddannelsesvalg. Forældre og elever blev inviteret til et foredrag, hvor der blev talt om nogle anderledes tilgange til det at vælge karriere. Som forberedelse til foredraget skulle elever og forældre hver for sig udfylde et spørgeskema, der skulle danne grundlag for en debat i hjemmet. Forældrene skulle bl.a. svare på, hvilket erhverv de ønskede, deres barn skulle vælge og ikke vælge, og den unge skulle fortælle, hvad han/hun ønskede at blive, og hvad han/hun troede at forældrene ønskede. Det er ikke muligt at redegøre for resultaterne af temaugen.

Eksempel fra Sallingsund Kommune

Titel:

Glyngøre Skole - "Periodevis undervisning i opdelte pige- og drengehold"

Baggrund:

Der har været iagttaget forskelle mellem piger og drenges indlæring i forskellige fag - eksempelvis har drenge oftere sværere ved at tilegne sig sprog, mens piger tilsvarende ofte har haft sværere ved fysik. Som supplement til den almindelige undervisning i blandede klasser har der i kortere perioder været forsøg med undervisning i kønsopdelte klasser med henblik på at vurdere ændringer i adfærd og indlæring.

Formål:

1) Vurdere ændringer i adfærd og indlæring som følge af kortere perioder med kønsopdelt indlæring 2) Optimere muligheden for undervisning målrettet henholdsvis pigers og drenges behov

Indhold:

I perioder af 2-3 ugers varighed er der på tværs af parallelklasser etableret pige- og drengehold, som i perioden undervises hver for sig. Vurderingen er, at der i forbindelse med kønsopdelt undervisning opnås indlæringsforbedringer for begge køn. Drengene og pigerne "tør" mere i henholdsvis sprogfag og fysik - og får dermed mere ud af undervisningen. Der er på baggrund heraf planer om fremover at benytte kønsopdelt undervisning mere systematisk - dog fortsat som forløb i kortere perioder, idet der eksempelvis også er sociale fordele forbundet med undervisning i blandede klasser.

Eksempel fra Frederikshavn Kommune

Titel:

De stille piger

Baggrund:

I skoler og institutioner er nogle af pigerne kendetegnet ved et utroligt lavt selvværd, dårlige familiære relationer og socialt netværk. Derfor fandt man det påtrængende at se anderledes på arbejdet med disse piger, der er i alderen 13-16 år. Styregruppen består af SSP konsulenten, lederen af Sund By, 1 Sundhedsplejerske samt 1 psykolog.

Formål:

At udføre en målrettet indsats overfor en pigegruppe i alderen 13-16 år med den hensigt, at dæmme op for uheldige selvdestruktive udviklingsforløb samt finde frem til og styrke den enkeltes ikke synlige ressourcer.

Indhold:

Der afholdes møde med pigerne 1 gang om ugen. Der laves forskellige udadvendte aktiviteter, fælles madlavning med oplysning om sund kost. Desuden holdes der kursusaftner omhandlende seksualvejledning. Resultatet af projektet har været så godt, at tilbudet nu er implementeret som en social foranstaltning i kommunen.

Eksempel fra Frederikshavn Kommune

Titel:

Efter kl. 14.00

Baggrund:

Der var mange (især drenge) der ikke havde noget at give sig til efter skoletid. De var det vi kalder "foreningsløse" og forvaltede deres fritid på en meget negativ måde.

Formål:

At udføre en målrettet indsats overfor en bestemt gruppe af børn i alderen 12-14 år, med den hensigt at skabe nogle rammer, der kan give målgruppen nogle gode og faste holdepunkter i deres fritid, således af risikoen for begyndende kriminalitet mindskes.

Indhold:

Projektet har været så godt, at tilbudet nu er implementeret som en social foranstaltning i kommunen.

Eksempel fra Århus Kommune

Titel:

Mainstreaming i Ungdomsskolen

Baggrund:

Via analyse at finde ud af, om tilbuddene i dag målretter sig mod begge køn og mod danske, og unge med anden etnisk baggrund. Synliggøre ressourceanvendelse.

Formål:

Sikre tilbud i Ungdomsskolen, der tiltrækker både drenge og piger af såvel dansk som anden etnisk baggrund.

Indhold:

Projektet vil dels indeholde en analysedel, der afdækker ressourceanvendelse for begge køn / etnicitet, en spørgeskemaundersøgelse blandt de unge samt en fremadrettet indsats på baggrund af de indkomne resultater. Afvikles i efteråret 2005.

Eksempel fra Lyngby-Taarbæk Kommune

Titel:

Sammensætning af lærerteams

Baggrund:

De enkelte skoler har vedtaget principper for sammensætning af lærerteams, dvs. den gruppe lærere, som underviser de enkelte klasser.

Formål:

Lærerteams søges sammensat ud fra helhedssyn, så de dækker forskellige kvalifikationer så bredt som muligt.

Indhold:

Kønsfordeling og repræsentation af begge køn nævnes udtrykkeligt i principperne. Det tilstræbes, at alle klasser har lærere af begge køn.